Sundhedskor.
Tilmeld
Her er holdet, der styrker mange sider af sundheden.
Vi synger hver onsdag kl 18.30-20.30 i musiklokalet på Nordstjerneskolen. Gå blot ind ad hoveddøren, vi finder dig ved den store trappe. Medbring selv kop og kaffe til pausen.
Sangtræning er godt for krop, lunger og sind. Vi varmer stemmen og kroppen grundigt op inden vi synger skønne sange.
Sang er god gymnastik for lungerne. Erfaringer med korsang viser, at det giver øget velvære og styrker vejrtrækningen.
De fleste mennesker bliver generelt i rigtig godt humør af at synge. Så hvis du har lyst til at gøre noget godt for dit velbefindende, skal du melde dig til sundhedskor.
Der er ingen krav om sangevner. Om du kun synger i badet eller har sunget altid, er ikke afgørende. Alle er velkomne.
Vi starter hver aften med nogle gode opvarmnings- og vejrtrækningsøvelser, som styrker stemme, krop og sjæl.
Med hensyn til repertoire kommer vi vidt omkring og alle har lov at ønske og bestemme sange.
Vi holder en god pause midtvejs, så vi har tid til også at hygge, grine og drikke den medbragte kaffe.
Sundhedskoret har tidligere heddet Lungekor, men vi er enige om at koret styrker mange sider af sundheden og ikke kun lungerne.
Vi følger første sang-onsdag op med en fællessangs-kor-aften, hvor alle er velkomne. 27/8 18.30- 20.30.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 22091
- Første møde:
- 20.08.25 kl. 18:30
- Sidste møde:
- 26.11.25 kl. 18:30
- Mødegange:
- 14
- Lektioner:
- 35
Pris
- Almen
- DKK 980,00
